Gjerlev Varmeværk a.m.b.a. opstart
Den 12. september 1988 indkaldes til borgermøde i Gjerlev forsamlingshus arrangør er Nørhald Erhvervsråd og Gjerlev Håndværker- og Borgerforening. Der var mødt ca. 120 deltagere til mødet.
En så stor interesse havde selv ophavsmanden erhvervschef Gert Storm ikke regnet med.
Ordstyrer var borgmester Herluf Skøtt, en stor del af byrådet var også mødt op.
Kommuneingeniør Hans Lambek orienterede på mødet om kommunens varmeplan, Gjerlev var udlagt som naturgas område, så hvis Gjerlev skal opvarmes med et halmfyret fjernvarme som varmekilde, men det skulle næppe være et problem bare at man finder ud af at planerne med fjernvarmen kan holde.
Der var 2 eksperter fra Cowi-consult i Århus nemlig Christian Bastholm og John Frost disse gennemgik hvorledes økonomien hang sammen. Her blev der oplyst om hvilke fordele der var ved at gå over til fjernvarme, bl.a. en besparelse på ca. 18 %. Endvidere var Erik Aagesen fra Århus Kommunale Værker med 25 års erfaring i fjernvarme og sidder i ”halmgruppen” i Danske Fjernvarmeværkers Forening.
Der blev oplyst på mødet at beregningerne viser, at hvis det skulle blive en god forretning så skulle mindst 55 % af byen tilsluttes på fjernvarmen.
Mødet endte med at der blev nedsat en arbejdsgruppe med følgende personer:
• Birgit Schultz
• Niels Erik Pedersen
• Arne Christensen
• Niels Winther
Efter dette møde var det op til borgerne i Gjerlev om fjernvarmen skulle startes.
I den tid der fulgte blev der holdt mange møder i arbejdsgruppen, der blev også diskuteret andre tiltag som kunne gavne byen, jo der var blevet varmet op til mange andre forslag der kunne blive en løftestang for Gjerlev bl.a.:
• Fælles antenne anlæg
• Svømmehal
På et møde med arbejdsgruppen fremlagde Cowi-consult en teknisk/økonomisk analyse omkring fjernvarmeforsyning i Gjerlev. Der blev besluttet at olie forbruget i byen skulle registres gennem de 2 sidste fyrringssæsoner, dette var for at få et nøjagtigt grundlag for senere økonomiberegninger.
Der blev uddelt et spørge skema i uge 42 1988 til alle husstande i byen, disse skemaer skulle så afleveres tilbage til arbejdsgruppen.
Den 12. april 1989 beder arbejdsgruppen Nørhald kommune om en garanti for lån på 10.8 mio. kr. mod at 55 % af byens hustande tilsluttes = 110 huse + kommunens bygninger.
Kommunen meddelte arbejdsgruppen at Gjerlev skal bestemme sig om de vil have fjernvarme ved halm inden 1. august 1989. Der gik øjeblikkelig en hvervekampagne i gang hvor arbejdsgruppen begyndte at stemme dørklokker i byen.
Den 6. juli 1989 blev der afholdt stiftende generalforsamling i Gjerlev forsamlingshus, hvor 142 husstande havde meldt sig til fjernvarmen (det svarer til 78 % af byens husstande.)
Første bestyrelse:
• Formand : Birgit Schultz
• Næstformand: Kurt Kristensen
• Kasserer: Niels E. Winther
• Sekretær: Niels Erik Pedersen
• Bestyrelsesmedlem: Brian Nielsen
Den 13. juli 1989 skriver bestyrelsen kontrakten med Cowi, efter et møde med kommunen.
November 1989 godkendes varmeplan hvor Gjerlev som et halm område.
Nørhald kommune vælger Aage Lanng som kommunens observatør i bestyrelsen.
Den 14. februar 1990 annonceres efter halmleverandører, der underskrives halmkontrakt med Søren Schultz og Frands Frandsen d. 24. juni 1990.
Kommunen giver varmeværket en kommune garanti d. 25. juni 1990 på 12. mio. kr., samtidig frigiver Århus Amt et lån på 2,5 mio. kr.
Nu besluttede bestyrelsen at det var på tide at ansætte en varmemester. En annonce sættes i avisen og d. 29. august 1990 holdes der ansættelses samtale. Arne H. Rousing ansættes som varmemester.
Grunden for varmeværket købes af kommunen og det første spadestik graves d.10. september 1990 Varmeværket holder rejsegilde d. 24. september 1990 rejsegilde
Den 17. december 1990 kunne formand Birgit Schultz tænde op i halmværket og holde officiel indvielse hvilket var en stor dag for hele bestyrelsen. Der var nu gået ca. 2 år siden arbejdsgruppen startede på deres projekt.
I de første år der fulgte var det mest varmeprisen forbrugerne var fokuseret på, og det var vel også forståeligt, da de udregninger der var blevet forelagt først for arbejdsgruppen og senere af den første bestyrelse de ikke holdt hvad der var blevet lovet.
De kommende bestyrelser havde en meget svær tid med økonomien.
Vores lokale pengeinstitut har altid kunnet rådgive os godt og fornuftigt så med en omlægning af et lån har det bragt vores renteudgifter ned på et rimeligt niveau.
Bestyrelserne har altid haft en meget fornuftig udgiftspolitik, der er ligeledes blevet tilsluttet yderligere, således at der i 2009 er 230 forbrugere.
Alle disse tiltag har resulteret i at priserne på varmen ikke har fulgt den stigning som der var udsigt til fra starten. Med den stigning der har været på andre brændselsformer, ja så er priserne på fjernvarmen i dag på et fornuftigt niveau.
De fleste af forbrugerne har nu indset at ideen der blev født i 1988, endelig har haft den effekt som den arbejdsgruppe startede, jo det har nok alligevel været besværet værd.